LifeCell
LifeCell™ Corporation - en KCI-virksomhed - er banebrydende inden for produkter til rekonstruktion af væv til procedurer inden for rekonstruktiv kirurgi.
LifeCell™ har siden 1994 været en foregangsvirksomhed inden for regenerativ medicin. Vores første markedsførte produkt, AlloDerm® Regenerativ vævsmatrix, er frem til i dag blevet brugt med succes i over en million transplantater og implantater over hele verden.1 AlloDerm® Vævsmatrix og vores næste generation af produkter til reparation af bløddele, Strattice™ Rekonstruktiv vævsmatrix, bruges af et voksende antal kirurger i en række operationssammenhænge, bl.a. herniereparation, postmastektomi-brystrekonstruktion, brystplastkirurgi (revisioner af brystforøgelser) og andre former for rekonstruktion.2
LifeCells vævsmatrixprodukter fremstilles ved brug af egenudviklede processer, der fjerner celler, som kan føre til vævsafstødning og matrixdefekt. De deraf følgende ikke-cellulære vævsmatrixer er stærke, sikre og modstandsdygtige over for infektioner. De understøtter vævsregeneration ved at muliggøre hurtig revaskularisering,3 vandring af hvide blodlegemer3 og cellerepopulation3 - for til slut at omdannes til værtsvæv for en stærk, naturlig reparation.
LifeCells innovative teknologier er udviklet gennem omfattende forskning og test. Vores produkter hjælper kirurger med at gendanne mange vævstyper, der er beskadiget ved skader, kirurgiske indgreb eller sygdom - ved at bruge kroppens medfødte regenerationsevne.
Efter mere end femten års brug med gode resultater er LifeCells patenterede vævsmatrixteknologier fortsat "klassens bedste" - LifeCell er dermed den ledende virksomhed inden for vævsregeneration.
Oplysningerne på dette website er kun beregnet for sundhedspersonale. Kirurger bør inden brug læse alle oplysninger vedrørende risici, som findes i den Brugervejledning (PDF, 4 MB) , der følger med pakningen af hver enkelt Strattice™ Rekonstruktiv vævsmatrix.
1. Data er hovedsageligt baseret på amerikanske erfaringer.
2. I Danmark markedsføres på nuværende tidspunkt Strattice™ Rekonstruktiv vævsmatrix til herniereparation og postmastektomi-brystrekonstruktion.
3. Connor J, et al. Retention of structural and biochemical integrity in a biologic mesh supports tissue remodeling in a primate abdominal wall model. Regen Med. 2009;4(2):185-195.
Dette website indeholder oplysninger om produkter, der måske er og måske ikke er tilgængelige i forskellige lande, og som, hvis de er tilgængelige, kan være eller ikke være godkendt til salg af en regulerende offentlig myndighed til anvendelse ved forskellige indikationer.