Tilgængelighed | Sitemap | Kontakt os | Kundeservice Telefon +45 3990 0180
Danmark Change Country
Startside  |  Lidelser  |  Produkter  |  Klinisk evidens  |  For patienter  |  Kundeservice
Her er du: Startside > Karriere
Udskriv

Karriere og nye ressourcer

KCI Medical – Norden

KCI Medical beskæftiger ca. 75 medarbejdere i Norden, hvoraf hovedparten er fordelt med knapt 50 i Danmark og ca. 20 i Sverige samt to mindre salgsteams i Norge og Finland. KCI Medical i Norden er et salgsselskab, og vores primære kundesegment er hospitaler.

Vore sælgere og servicemedarbejdere arbejder tæt sammen med vores kunder i de fire lande. De centrale nordiske funktioner er samlet på det nordiske hovedkontor i Ballerup.

People with Purpose

Et af de tydeligste kendetegn ved vores kultur og medarbejdere er stoltheden over vores produkter og den store forskel, de gør for patienterne – vi er med til at redde liv og forbedre livskvaliteten for patienter hver dag! Det er med til at give os en oplevelse af at kunne gøre en forskel og øger vores personlige engagement i hverdagens arbejde.

Derudover lægger vi meget stor vægt på at yde en høj service til vores kunder, og det indebærer, at vi kan arbejde hurtigt og trives med en travl hverdag.

Mange af os har ret brede stillingsbeskrivelser med et stort element af variation og en vis grad af uforudsigelighed i hverdagen – det trives vi bedst med. Vi arbejder dagligt sammen på tværs i den nordiske organisation og med vores kolleger i KCI i Europa, så vi kan dele erfaringer og best practice – det giver os samtidig et meget internationalt arbejdsmiljø.

Da vi er en del af en amerikansk koncern, foregår en meget stor del af vores interne kommunikation på engelsk. Vores eksterne kommunikation med kunderne i Norden foregår på de lokale sprog, dvs. dansk, svensk, norsk og finsk. Vores medarbejdere i de nordiske funktioner behersker ofte flere af disse sprog, foruden engelsk.

Vores medarbejdersammensætning afspejler både vores kunder og befolkningen, idet der er en ligelig kønsfordeling og ansatte i alderen fra 20 til ca. 65 år.

Vi respekterer forskellighed, og når vi ansætter nye medarbejdere, lægger vi primært vægt på, at de har de nødvendige faglige og personlige kompetencer.

Vi arbejder gerne i teams og på tværs af organisationen, ligesom vi er stærke tilhængere af at delegere ansvar, fordi vi tror på, at det giver tilfredse medarbejdere, som tager ansvar for opgaverne. Vi tager udgangspunkt i styrkerne hos vores medarbejdere og vil gerne udvikle og udfordre positivt.

Kunne du tænke dig at komme med i teamet?

Er du sælger, meget service minded og/eller har du stærke kompetencer indenfor salg, kundeservice, marketing eller økonomi, så har vi måske det rigtige job til dig.

Du er også altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning med et opdateret CV.

Uopfordrede ansøgninger sendes til hrnordicdk@kci-medical.com

Vi svarer dig altid hurtigst muligt, og hvis det er relevant, og du tillader det, gemmer vi din ansøgning i op til et halvt år.


  • Del på Facebook
  • Del på Twitter
  • Besøg vores side på YouTube

Vigtig meddelelse til patienter

Juridisk information | Politik til beskyttelse af personlige oplysninger | Kontakt os


© 1998 – 2013 KCI Li.ensing, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.    DSL# 09-03-193.DK
Oplysningerne indeholdt på dette websted er udelukkende udarbejdet og beregnet til visning i Danmark. Dette websted indeholder oplysninger om produkter, som kan være delvist tilgængelige afhængigt af det aktuelle land, og kan i et sådant tilfælde være omfattet af godkendelse eller manglende godkendelse samt markedstilladelse fra gældende myndighed i henhold til indikationer og restriktioner i de aktuelle lande.